Kvalitet og service

Hvad er Shade///light kunstprint?
Shade///light Galleriprint, er Rolls Roycen indenfor print hvad angår farver, farveægthed og holdbarhed, udvalg af medier og sidst men ikke mindst den altafgørende service vi yder dig.

 

Kvalitet, farver og holdbarhed
Når du vælger Shade///light Galleriprint, får du printet på udstyr og medier, der garanterer 100% korrekt farvegengivelse og et farverum (gamut), der sammenlignet med fex. Lambdaprint er ca dobbelt så stort og med et D-max på 2.4 på blanke medier. Det betyder, at vi kan gengive farver, som kun vanskeligt eller slet ikke kan gengives med Lambdaprint. Tilmed er holdbarheden, dokumenteret, den bedste indenfor print overhovedet og ligger for print bag glas på over 200 år. Vil du høre mere om vores kvalitet kontra Lambdaprint er du velkommen til at ringe os op på tlf. 20 722 707.

 

Vores service gør en forskel

Vi er kvalitetsnørder, indrømmet blankt, og vi går proaktivt (et lidt fortærsket ord men ikke desto mindre hvad vi gør) ind i det enkelte printjob og forholder os til det materiale vi modtager fra dig. Vi spørger ind til hvor og under hvilke lysforhold billederne skal ses, evt. ting i billedmaterialet vi måske synes kunne forbedres, vi tilbyder farveprøver, softproofing og vi sikrer os oven i købet, at de forhold du arbejder med dit materiale under, er idéelle således, at absolut mindst muligt kommer bag på dig. Vi kan mod beskeden betaling tilbyde en nøjagtig kalibrering af din skærm så du er endnu bedre rustet til at opnå det du har forestillet dig.

 

Hahnemühle Limited Editions certificering

Mange kunstnere reproducerer deres værker i mindre serier, såkaldte limited editions. Vi tilbyder Hahnemühle certificerede limited editions, hvilket i praksis betyder at der i hvert enkelt prints nederste højre hjørne printes et vandmærke med serienummer, årstal osv.